Donation efter
Husk at vælge rette forløb

3. Overflyt patienten til intensiv

Planlæg overflytningen og få inspiration til dialogen med de pårørende.

Overflyt patienten til intensivafsnittet, når følgende kriterier er opfyldt:

 

  • Patienten har en svær og dødelig hjerneskade
  • Alle behandlingsmuligheder med henblik på overlevelse er udtømte
  • Patienten har ikke nedlagt forbud mod organdonation i Organdonorregistret
  • Når transplantationscentret umiddelbart har vurderet patienten egnet som organdonor

 

Overflytning til intensivafsnittet gør, at I bevarer muligheden for organdonation. Det kan være et ønske for såvel patienten som de pårørende. De praktiske forhold omkring overflytningen aftales med intensivafsnittet. 

Dialogen med de pårørende

Samtaler med de pårørende i sengeafsnittet har til formål at informere dem om patientens alvorlige tilstand og at forberede dem på, at patienten skal overflyttes til intensivafsnittet for at bevare muligheden for organdonation.

 

Det skal være klart for de pårørende, at overflyttelsen ikke sker for at fortsætte livsforlængende behandling, men for at vurdere, om organdonation kan blive en mulighed.

 

Formelt samtykke er for tidligt

I skal ikke indhente det formelle samtykke til organdonation endnu.

 

Samtykket til organdonation indhentes først, når patienten er overflyttet til intensivafsnittet, hvor de pårørende vil få mere information om organdonation og afskeden.

 

Mål for samtalen - hvad skal vi sige?

 

Baggrundsmaterialer