3. Støtte fra udrykningssygeplejersken

Udrykningssygeplejersken bidrager med specialviden og erfaring inden for de opgaver, som særligt knytter sig til et organdonationsforløb.

Forløbet adskiller sig fra de øvrige forløb på intensivafsnittet, både fordi fysiologien hos en donor er anderledes end hos andre patienter, og fordi der er behov for særlige indsatser i forhold til de pårørende.

Udrykningssygeplejersken kan være et skridt foran i forløbet og identificere eventuelle udfordringer, der kan få betydning for såvel kvaliteten af donationsforløbet som for dets gennemførelse.

Det er særligt vigtigt, fordi organdonationsforløb kan være uforudsigelige.

Donorerne har en uvant patofysiologi, ligesom deres klinik kan være ustabil og dynamisk.

Udrykningssygeplejersken:

• Kan med afsæt i praktisk samt teoretisk viden og erfaring bidrage med særlige kompetencer til at analysere vigtige ændringer hos den potentielle donor

• Kan redegøre for relevante behandlingstiltag med afsæt i den ændrede fysiologi, der er hos donor. En hurtig og målrettet behandlingsindsats gør sig i høj grad gældende hos organdonorer, netop fordi deres tilstand kan ændre sig uhyre hurtigt, hvilket gør forløbene uforudsigelige

• Har indsigt i, at den ændrede patofysiologi kan betyde, at der skal anvendes andre præparater end vanligt, og at kendte præparater kan have en anden virkning

Udrykningssygeplejersken:

• Har kendskab til eksisterende viden om omsorgen for donorpårørende og de indsatser, der er særligt tilrettelagt for dem
• Kan indgå i såvel formelle som uformelle samtaler med de pårørende