4. Afklaring: Samtykke til organdonation?

Formålet med samtalen er, at de pårørende skal forstå, at de kommer til at miste. Patienten overlever ikke. 

Indhold i samtalen

• Forklar om tiltag, der er gjort for at redde patientens liv
• Der er ikke længere mulighed for behandling med henblik på overlevelse 
• Alt tyder på, at patientens tilstand fører til døden, og de pårørende kommer til at miste
• Hvad der konkret skal ske efter samtalen, så de føler sig forberedte på det videre forløb

Særlige opmærksomhedspunkter

• De pårørende kan spørge: "Hvad så nu?", når de har fået ovenstående information. Erfaringsmæssigt spørger de pårørende ikke om organdonation, når de stiller det spørgsmål. Det er ofte udtryk for et behov for at blive guidet i, hvad de konkret skal, snarere end et ønske om yderligere information:

”Det er en meget alvorlig besked, I har fået. Jeg vil foreslå, at I sætter jer ind til xx, og så kan vi tale sammen senere om, hvordan det videre forløb kan blive"

• Spørger de pårørende til organdonation, kan man, for at støtte de pårørende, imødekomme spørgsmålet ved at anerkende, at det kan blive en mulighed, men samtidig præcisere, at det lige nu handler om, at alt tyder på, at de skal miste:

"Det kan godt blive en mulighed, men I har fået en svær besked, så jeg synes, vi skal holde en pause og tale sammen igen kl. xx"

Afslutning af samtalen                     

• Forklar hvad der nu skal ske: 

"I får ro til at være sammen, og så kan vi tale sammen igen klokken xx"

Formålet med samtalen er at afdække, om de pårørende kender patientens holdning til organdonation.

Er det ikke tilfældet, skal de pårørende tage stilling til organdonation.

Indhold i samtalen

• Opsummer forløbet og vurder, om de pårørende har forstået, at de skal miste. Har de ikke det, er det for tidligt at bringe organdonation op
• Informer om muligheden for organdonation
• Kender de pårørende allerede den døendes holdning, afdækkes det via deres udtalelser 
• Kender de pårørende ikke den døendes holdning, skal det afdækkes, hvad patienten mon selv ville have ønsket. Det kan ofte være en hjælp at tale om patientens personlighed og hvad vedkommende har sat pris på i livet

Særlige opmærksomhedspunkter

• Hvad ville du gøre? Nogle pårørende kan være usikre på, hvad de skal svare, og stiller spørgsmål til fagpersonalet om, hvad de ville gøre. Erfaringsmæssigt spørger de pårørende her om hjælp til, hvordan de træffer beslutningen, og ikke til de fagprofessionelles egentlige, personlige holdning:

"Det kan måske give mening at se på, hvilken person xx var, og om der er noget i xx's liv, der kan pege os i retning af, hvad der vil være det rigtige. Vil I fortælle lidt om xx?"

• Det spontane nej. Det spontane nej er det nej, der udtrykkes helt spontant og klart, når pårørende bliver spurgt om organdonation. Det kan være et velovervejet nej, som skal følges. Det kan dog også både være et nej baseret på misforståelser omkring organdonation, ligesom det også kan være et helt forståeligt nej til, at de skal miste en nærtstående. Her kan I anvende en undersøgende tilgang ved at respondere på nej'et med et spørgsmål:

"Det lyder til, at I har gjort jer nogle overvejelser om det?"

Afslutning af samtalen

• Tydeliggør, at de pårørende ikke behøver at svare med det samme, men kan bruge tid sammen på at drøfte muligheden for organdonation
• Lav aftaler for det videre forløb og hvornår I skal tale sammen igen 
• Hvis der ikke skal være organdonation, skal de pårørende informeres om afskedsforløbet her  

Formålet med samtalen er, at informere om det samtykke, der allerede er givet i Organdonorregistret

Indhold i samtalen 

• I de situationer, hvor patienten selv har givet samtykke, og samtykket ikke er betinget af de pårørendes accept, skal de pårørende informeres om organdonation som en del af afskedsforløbet
• I de samtaler skal der ikke lægges op til, at de pårørende skal give samtykke, da dette allerede er givet
• Informer om, hvad det betyder for deres afskedsforløb; at der skal laves supplerende undersøgelser, men at der altid er plads til deres afskedsforløb
• I de situationer, hvor patienten selv har givet samtykke, og samtykket er betinget af de pårørendes accept, skal de pårørende også give samtykke 

Særlige opmærksomhedspunkter

• Nogle gange kommer det som en overraskelse, eller de pårørende kan have svært ved at rumme den døendes beslutning om organdonation, hvilket kan komme til udtryk som modstand
• I de tilfælde kan det være nødvendigt at spørge nysgerrigt og åbent ind til, hvad der er på spil, og understøtte de pårørendes mulighed for at tage afsked 
• I de situationer, hvor patienten selv har givet samtykke, og samtykket er betinget af de pårørendes accept, følger de pårørende i langt de flest tilfælde den afdødes beslutning

Afslutning af samtalen

• Sammenfat de budskaber, der er informeret om, herunder de aftaler, der er lavet for, hvad der videre skal ske 

Hvis incarceration afventes over flere dage, kan der være behov for at være i dialog med de pårørende om tidshorisonten og inddrage dem i, hvor længe den livsunderstøttende behandling kan fortsætte.

I de tilfælde kan der således være behov for at tale om organdonation med de pårørende, når I forventer, det bliver en mulighed.

Under samtalerne kan de pårørende spørge til, hvordan donoroperationen foregår.

Der er stor respekt omkring donoroperationen, og man kan ikke se, at organerne er fjernet bagefter, ud over cicatricen, som er pænt syet sammen.

Sådan foregår det

De transplantationskirurger, som skal operere organerne ud, ankommer fra de forskellige transplantationscentre, som efterfølgende skal transplantere organet. 

Organerne udtages via sternumsplit og tværsnitsincision lige over navlen.

De fritlægges i rækkefølgen: nyrer, lever, pancreas, lunger og hjerte, og udtages i rækkefølgen: hjerte, lunger, lever, pancreas og nyrer. 

Organdonation:

Donor eller pårørende kan til- eller fravælge:

• Hjerte
• Lunger
• Lever
• Nyre
• Bugspytkirtel 
• Hornhinder

Derudover er der mulighed for donation af 

• Kar, hvis donor er indlagt på Odense Universitetshospital. Se samtykke skema for kardonation her
• Knogler og sener, hvis donor er indlagt enten på Aarhus Universitetshospital eller Rigshospitalet

Forskning  

Bliver der givet hel eller delvis tilladelse til organdonation, skal det også afklares, om der er samtykke til forskning i forbindelse med organdonationen.

Der er tale om et generelt samtykke til forskning, som har til hensigt at forbedre transplantationsresultaterne, og som kan bestå af undersøgelser af donor og af organerne, efter de er udtaget.

Det generelle samtykke betyder, at der kan udføres forskning nu, men vævs- og blodprøver opbevares, så der fremadrettet kan ansøges om tilladelse til at anvende disse, hvis et forskningsprojekt opstår engang i fremtiden. 

Det er muligt kun at give samtykke til organdonation og fravælge forskning.  

Samtykke til organdonation skal journalføres i patientjournalen.

Nærmeste pårørende er først og fremmest afdødes samlevende ægtefælle eller samlever og slægtninge i lige linje (børn og forældre).

Der skal være enighed blandt de pårørende om at give samtykke. Det betyder, at er der én af de nærmeste pårørende, som ikke giver samtykke, vil organdonation ikke finde sted.

Beslutningen om organdonation træffes af de nærmeste pårørende, som er til stede i den aktuelle situation.

Samtalen om samtykke er en tværfaglig opgave:

Planlæg og gennemfør samtalerne i tæt samarbejde mellem lægen, den patientansvarlige sygeplejerske og udrykningssygeplejersken.

• Det er en lægefaglig opgave
  • at informere om døden
  • at oplyse om muligheden for organdonation og forskning
  • at indhente samtykke fra de pårørende

• Den patientansvarlige intensivsygeplejerske bør deltage og bidrage med viden fra de uformelle samtaler med de pårørende på stuen. Den patientansvarlige sygeplejerske har også en rolle i at afklare de pårørendes ønsker til deres afskedsforløb

• Udrykningssygeplejersken bør ifølge Best Practice deltage i samtalen, hvis vedkommende er til stede i afdelingen

For at kunne varetage samtalerne om død og organdonation er det vigtigt, at vedkommende:

• Kender til hvert enkelt led i donationsprocessen og
• Har et indgående kendskab til patienten og de pårørende

Det anbefales også, at lægerne har deltaget i kommunikationskurset om hjernedød og organdonation, som udbydes af Dansk Center for Organdonation (EDHEP).