Donation efter
Husk at vælge rette forløb

Støtte og hjælp til pårørende under og efter donationsforløbet

Få overblik over særlige indsatser og opmærksomhedspunkter i omsorgen for pårørende

Mens de pårørende er på afdelingen

Først og fremmest et afskedsforløb

Fokus på de pårørendes afskedsforløb 

Mens et organdonationsforløb for de fagprofessionelle ofte indebærer et øget fokus på pleje og behandling, er det væsentligt, at forløbet for de pårørende ikke er et donationsforløb.
Det er for de pårørende et afskedsforløb, og det er de sidste timer, de har med deres kære. 

 

Afskedsforløbet skal varetages med værdighed, så der er god tid til både at tage beslutningen om organdonation og tage afsked.
I praksis betyder det, at afskedsforløbet skal prioriteres, og at donorterapien afbalanceres og indpasses i forhold til afskeden.
I afskedsforløbet kan de ritualer og remedier, der anvendes i andre afskedsforløb på intensivafsnittet, være med til at støtte de pårørende.
Afsked - hvor og hvornår

Afsked - hvor og hvornår

Et donationsforløb strækker sig ofte over mange timer, og der kan opstå tvivl om, hvornår og hvor de pårørende kan tage afsked med den afdøde.

 

Derfor er der behov for at guide de pårørende i, hvordan de kan tage afsked, og støtte dem i at reflektere over, hvad der er vigtigt for dem i afskeden med deres kære. 

 

Nogle vælger at blive på hospitalet i hele donationsforløbet, mens andre tager hjem.  

Nogle kommer også igen for at tage en sidste afsked efter donoroperationen.

 


Forbered de pårørende

Afhængigt af, hvornår de vælger at tage afsked, vil den afdøde være varm og have synlig vejrtrækning eller kold og uden vejrtrækning.

 

For de pårørende kan det have stor betydning at blive informeret om denne forskel. 

Skema til at indhente samtykke til takkebrev og pårørendedag

Skemaer efter region

For at kunne invitere de pårørende til at modtage et takkebrev fra hospitalet samt en invitation til pårørendedagen, skal de give tilladelse til, at deres kontaktoplysninger videregives.

 

 

 


Info om Takkebrevet

De pårørende tilbydes at få tilsendt et takkebrev fra hospitalsledelsen på det universitetshospital, hvor transplantationscentret ligger. Takkebrevet er en skriftlig anerkendelse til de pårørende, fordi de sagde ja til organdonation eller støttede op om den afdødes beslutning, og det kan for nogle pårørende have stor betydning.

 

For at kunne sende takkebrevet til de pårørende skal de give tilladelse til, at deres kontaktoplysninger videregives. I linket nederst kan du se, hvordan du gør det.

 


Info om Pårørendedagen

Dansk Center for Organdonation ønsker at give pårørende mulighed for at blive inviteret til en særlig pårørendedag, når dødsfaldet er kommet lidt på afstand.

 

Formålet med dagen er at give dem mulighed for at komme i dialog med andre pårørende, og der vil være eksperter til rådighed for spørgsmål og synspunkter. 

 

Pjece om hjernedøden

Pjecen om hjernedød bygger på erfaringer fra pårørende og viden fra sundhedsfaglige eksperter.

 

Den kan være en støtte for pårørende under forløbet på hospitalet, men også i efterforløbet.

 

I pjecen kan man bl.a. læse om:

 - Hvad er hjernedød?

 - Mulighed for organdonation

 - Afskeden

 - Når du kommer hjem 

 

Pjecen er udviklet af Dansk Center for Organdonation i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.

 

I kan have pjecen i trykt version på afdelingen. 

 

 

Læs pjecen om hjernedød online her 

 

Børnebog

Børnebogen indeholder to historier: Én om organdonation og én om transplantation.

 

Bogen kan fungere både som malebog, og den kan hjælpe med at sætte ord på det, der sker på hospitalet. 

 

Bogen er tiltænkt børn i skolealderen, og den kan være en hjælp i samtalerne med børn om organdonation.

 

Vi ved, at det er vigtigt, at børn og unge inddrages i forløb på hospitalet, når de står over for at skulle miste en, de holder af.

 

Det gælder også akutte forløb på intensivafsnittet. 

 

Børn og unge inddrages altid i et tæt samarbejde med de pårørende.

 

I kan have børnebogen som en trykt version i afdelingen (bestilles via Dansk Center for Organdonation) - eller i en printudgave.

 

 

Læs og print børnebogen i onlineudgaven her

 

Læs eventuelt mere om vigtige opmærksomhedspunkter i omsorgen for børn og unge på hjemmesiden for fagpersoner.

Hjemme fra hospitalet - tiden efter afskeden og organdonationen

Opfølgende samtale

læge i samtale med to pårørende

Personalet på intensivafsnittet tilbyder de pårørende en opfølgende samtale - typisk efter 1-2 måneder.

 

Samtalen giver de pårørende mulighed for at tale forløbet igennem.

 

I dialogguiden nedenfor kan du få inspiration til den opfølgende samtale med pårørende.

 

Dialogguide til brug ved den opfølgende samtale

 

Online pårørendesite

På Dansk Center for Organdonations hjemmeside er der lavet et særligt område, som henvender sig specifikt til pårørende.

 

Henvis gerne de pårørende til sitet: www.organdonation.dk/pårørende.

 

Her kan de få viden og materialer om:

  • Sorg og sorgreaktioner 
  • Sorggrupper og anden støtte i efterforløbet

 

Besøg pårørendesitet på Organdonation.dk