5. Afklaring af samtykke til organdonation og forskning
For at organdonation kan blive en mulighed, skal der være samtykke fra patienten og/eller de pårørende.
Du kan gå direkte til skemaet til dokumentation af samtykke ved at klikke på linket herunder:
Skema til dokumentation af samtykke
Muligheden for organdonation bringes op over for de pårørende når:
Transplantationscentret har vurderet, at patienten er medicinsk egnet som donor samt undersøgt, at patienten ikke har nedlagt forbud mod organdonation i Organdonorregistret, og hjernedøden er nært forestående.
Hvis incarcerationen strækker sig over flere dage, kan der være behov for at være i dialog med de pårørende. Det er vigtigt, at pårørende inddrages i tidshorisonten for, hvor længe den understøttende behandling kan pågå.
Transplantationskoordinatoren skal kontaktes både hvis der foreligger samtykke, samt hvis det potentielle donationsforløb afsluttes grundet eksempelvis manglende incarceration.
Hvem skal give tilladelse?
Som udgangspunkt er det patientens vilje, som skal følges. Undersøg patientens tilkendegivelser om samtykke til organdonation og forskning. Det er muligt at tilkendegive sin holdning i Organdonorregisteret, på et donorkort eller mundtligt fra man er fyldt 15 år. Alle tre former er lige juridisk gyldige. De pårørende informeres om beslutningen, hvis patienten selv har taget stilling.
Undtagelser
- Hvis patienten har tilkendegivet, at tilladelsen forudsætter de pårørendes accept, skal de nærmeste pårørende tage stilling til organdonation og forskning
- Hvis patienten er under 18 år skal forældrene (forældremyndighedsindehaveren) tage stilling til organdonation og forskning
- Hvis patienten er mellem 15 og 17 år og selv har givet tilladelse, forudsætter tilladelsen, at forældrene (forældremyndighedsindehaveren) også skal give samtykke
Dateringen af skriftligt samtykke er vigtig
Såfremt hel eller delvis tilladelse fra patienten er dateret:
- Før 2001 – skal de nærmeste pårørende også tage stilling til organdonation og forskning
- Mellem 2001-2019 – skal de nærmeste pårørende tage stilling til forskning
Hvem er nærmeste pårørende?
Nærmeste pårørende er først og fremmest afdødes samlevende ægtefælle eller samlever og slægtninge i lige linje - og alt efter de konkrete forhold søskende. Det er tilstrækkeligt, at der er givet samtykke fra en af de personer, der i det konkrete tilfælde må henregnes til afdødes nærmeste pårørende.
Hvem deltager i samtalerne?
Det er en tværfaglig opgave at forberede og gennemføre samtalerne:
- Det er en lægefaglig opgave at informere om hjernedød, organdonation og forskning. Det er også en lægefaglig opgave at indhente samtykke fra pårørende
- Desuden deltager den patientansvarlige intensivsygeplejerske
- Samt udrykningssygeplejersken, såfremt han/hun er tilstede i afdelingen
Hvordan gribes samtalen an?
Det anbefales, at samtalerne om hjernedød og organdonation følger strukturen i 'Vejledning i kommunikation med pårørende om hjernedød og organdonation'. Vejledningen indeholder bl.a. forslag til ordvalg.
Kort gengivelse af anbefalet struktur for samtalerne
Samtalerne om hhv. hjernedød og organdonation adskilles, for at de pårørende bedst muligt skal kunne forholde sig til den information, de får undervejs.
Forberedelse:
Før hver enkelt samtale med de pårørende:
- Opdater dig på patientens kliniske tilstand
- Afklar familierelationer
- Afklar indhold for samtalen og rollefordeling mellem dem, der deltager i samtalerne
Samtalen om hjernedød
Forbered de pårørende på det alvorlige budskab ved at fortælle at det er en alvorlig besked, I er kommet for at tale med dem om. Forklar om den nuværende tilstand:
- Forklar om tiltag der er gjort for at redde patientens liv
- Forværring af tilstanden
- Ikke længere mulighed for yderligere behandling med henblik på overlevelse
- Risiko for hjernedød ved yderligere forværring, - forklar hvad dette vil sige
Afslutning af samtalen om hjernedød
- Sammenfat budskaberne
- Forklar hvad der skal ske (vi observerer i hvilken retning, det går)
- Vær opmærksom på, at det er centralt de pårørende nu har forstået og accepteret at videre behandling med henblik på overlevelse er udsigtsløs. Det kan være, der er brug for mere tid, for at acceptere situationen og lade informationen synke ind.
Samtalen om organdonation
Opsummer forløbet - forklar om ændringerne
- Alt tyder på, at patienten er hjernedød
- Informer om muligheden for organdonation og efterfølgende om forskning – tilpas efter om det er patientens beslutning eller pårørendes
- Opmærksomhed på det spontane nej. Det spontane nej kan både være baseret på misforståelser, at de pårørende ikke har forstået og accepteret at videre behandling med henblik på overlevelse er udsigtsløs samt et helt forståeligt nej til det at miste en nærtstående. Her kan den undersøgende tilgang anvendes. Eksempelvis "Det lyder til, at I har gjort jer nogle overvejelser om dette". Ofte vil de pårørende uddybe deres svar, og det bliver derved tydeligere, om beslutningen er truffet på et informeret grundlag. Hvis familien ikke ønsker, at patienten skal være organdonor, afsluttes behandlingen
Afslutning af samtalen om organdonation
- Tilbyd pjece om hjernedød og organdonation
- Sammenfat budskaberne
- Lav aftaler for det videre forløb - hvis de pårørende skal træffe beslutningen, da giv tid og rum hertil
Forskning
Bliver der givet hel eller delvis tilladelse til organdonation, skal det også afklares, om der er samtykke til forskning i forbindelse med organdonationen. Der er tale om et generelt samtykke til forskning, som har til hensigt at forbedre transplantationsresultaterne. Det betyder, at der ikke skal informeres om eventuelle konkrete forskningsprojekter. Forskningen kan bestå af undersøgelser på donor og på organerne, efter de er udtaget. Undersøgelserne vil ikke være mere omfattende end de undersøgelser, man i forvejen foretager ved en organdonation og vil som udgangspunkt ikke forhindre eller forsinke selve organdonationen.
Det er muligt kun at give tilladelse til organdonation og fravælge forskningsundersøgelser.
Hvad skal journalføres?
Samtykke til organdonation skal journalføres i den elektroniske patientjournal. Derudover anvendes 'Skema til dokumentation af samtykke til organdonation og forskning', som er en vejledning om journalføring. Skemaet er en hjælp til dokumentation af, at der foreligger samtykke til udtagning af organer og forskning i forbindelse med organdonation. Skemaet følger donor til operationen og skal medvirke til, at kirurgerne kan påse, at de juridiske betingelser for at udtage organer til transplantation er opfyldt. Skemaet printes og udfyldes. Hvis du ønsker at udfylde skemaet elektronisk, skal du finde det tilsvarende word dokument lokalt.
Skema til brug ved donation af hjerteklapper og blodkar
I Region Syddanmark er det muligt at donere hjerteklapper og blodkar. I de tilfælde er der i følge den danske Vævslov krav om at afdække mulig risikoadfærd, idet det kan medføre overførsel af smitsomme sygdomme eller giftstoffer til modtagerne.
Spørgeskemaet udleveres til de pårørende, som besvarer skemaet efter bedste evne.
Spørgeskema til pårørende til mulige donorer af hjerteklapper og blodkar
Religion og nationalitet
Spørgsmålet om organdonation bør altid stilles, uanset patientens religiøse tilhørsforhold. Langt de fleste af verdensreligionerne er positivt indstillet overfor organdonation. Læs mere i 'oversigt over verdensreligionernes syn på organdonation'.
Nationalitet
Udenlandske statsborgere kan godt blive donorer i Danmark. Den danske lovgivning gælder alle patienter indlagt på danske hospitaler.
