National Guideline - Region Hovedstaden
- Før ophør af livsforlængende behandling
- Er patienten potentiel donor?
- Kontakt til transplantationscentret
- Assistance fra udrykningssygeplejerske
- Afklaring af samtykke til organdonation og forskning
- Donorpleje og –behandling
- Hjernedødsdiagnosticering
- Donoroperation/udtagning af organer
- Hjælp til pårørende
National Guideline for Organdonation er et praktisk hjælpeværktøj til anvendelse i organdonationsforløb for dig, som arbejder på et intensivt- eller operationsafsnit. Guidelinen understøtter en ensartet, høj faglig kvalitet i organdonationsforløbene, og at Best Practice for Organdonation følges.
Sådan bruger du National Guideline for Organdonation
På intensivafdelingen
Tag Guidelinen i brug så snart du overvejer muligheden for organdonation, eller hvis du overtager et donationsforløb fra en kollega.
Guidelinens ni punkter følger donationsforløbet og giver dig hurtigt overblik over, hvad du skal være opmærksom på, samt konkrete handlingsanvisninger i forhold til, hvor du er i donationsforløbet.
Samtidig kan du hurtigt orientere dig om, hvad der skal ske, så du hele tiden er på forkant med næste punkt i donationsforløbet.
På operationsafdelingen
For operations- og anæstesipersonale på operationsafsnittet er det primært punkt 8 Donoroperationen/udtagning af organer, der er relevant.
Brug Guidelinen når du får en melding om, at der skal foregå en donoroperation. Under punkt 8 kan du få et hurtigt overblik og konkrete handlingsanvisninger til, hvad der skal forberedes på operationsstuen, hvordan operationen foregår, og hvilke opgaver der er for anæstesipersonalet.